Datasikkerhed i skyen. Har du overhovedet overvejet hvor sikre dine data egentlig er ude i den sky?

Hvor sikre er dine data ude i skyen? Du tænker måske overhovedet ikke over datasikkerhed i skyen i hverdagen? Din telefon uploader jo automatisk dine kamerabilleder direkte til Dropbox, og firmaet deler filer på OneDrive eller via Google Drive.

Datasikkerhed i skyen er dog klart noget du bør tænke over. Skyen er nem, bekvem og billig, men på nogle punkter kan det blive en meget dyr affære for dig, hvis du ikke tænker dig grundigt om.

 

Tilgængelighed?

Datasikkerhed er på den ene side sikkerheden for, at dine data er tilgængelig i skyen, når du har brug for dem.

Mange udbydere af lagerplads i skyen garanterer måske 99,9% oppetid eller noget i den stil. Det betyder desværre bare, at de garanterer, at deres service kører. De garanterer ikke, at din data er tilgængelig, eller at de overhovedet er i besiddelse af dem. Hvis dine data forsvinder som følge af et hardware nedbrud hos din udbyder, hvad så?

Et glimrende eksempel på, at dine data i skyen kan forsvinde er dengang myndighederne i USA og New Zealand lukkede ned for MegaUpload pga. anklager om brud på ophavsrettigheder. Der beslaglagde myndighederne en stor mænge udstyr. Problemet var desværre bare, at der lå andre lovlydige kunders data på det udstyr. En sådan hændelse kan være katastrofal for et mindre firma, der har placeret alle sine data i skyen. Reelt set har du ingen chance for at vide, om en anden kunde hos lige netop din udbyder laver ulovligheder, der kan resultere i, at alle dine data forsvinder.

 

Privat?

En anden form for datasikkerhed i skyen går på, om dine data nu rent faktisk også er dine, og kun dine, hvis du uploader dem til skyen.

Det er velkendt at flere amerikanske internetudbydere (som også tilbyder cloud storage) scanner de uploadede filer med et værktøj fra Microsoft kaldet PhotoDNA. De gør det for at scanne efter ulovligt pornografisk materiale. Det er isoleret set et nobelt formål, men det ændrer ikke på, at de reelt set snager i dine filer uden at fortælle dig om det.

Da Microsoft har udviklet programmet, så er det også ret sandsynligt, at Microsoft selv bruger dette program til at scanne Skydrive.

Google er nok næppe meget bedre. De lever trods alt af at vide “alt om alt”. Så i forsøget på at målrette reklamer til dig i endnu bedre omfang, så gør det nu nok noget lignende.

 

Nøgtern vurdering

Vil jeg så overhovedet anbefale nogen at lægge data ud i skyen?
Ja, det vil jeg. Men du skal gøre dig nogle overvejelser omkring datasikkerheden i skyen først.

For de fleste almindelige mennesker og firmaer, så er der ikke noget problem i at lægge data i skyen. Dog vil jeg altid sikre mig en lokal backup i tilfælde af, at “skyen går ned”. Tag ikke fejl, det kan ske!

For nogle få firmaer, forskningsinstitutioner, det offentlige, og andre der reelt set har hemmelig/personlig data, der ville jeg aldrig smide data ud i skyen. Som tommelfingerregel.

Mulighederne for at udnytte skyen til lagring af filer er mange og denne artikel er stillet på spidsen. Der er mange parametre du bør forholde dig til. Datasikkerhed i skyen er ikke blot et teoretisk emne for paranoide nørder, det er en reel problemstilling. Et emne du som IT-ansvarlig i dit firma bør have overvejet.

One Comment

  1. 4 spørgsmål du skal stille din cloud udbyder før det er for sent!

    […] Er dine data så sikre deroppe i skyen? Det er naturligvis ikke sådan, at dine data bare flyder rundt som vinden blæser ude på det store […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>