Skal jeg opgradere Windows? Ja, du skal!

Skal jeg opgradere Windows til den nyeste version?
Ja, det skal du garanteret! Måske.

Der er én ting du kan være helt sikker på, og det er, at IT aldrig står stille. Der kommer hele tiden nye versioner af Windows, og de kommer oftere end du har lyst til det. Her snakker jeg ikke om de regelmæssige sikkerhedsopdateringer, der kommer næsten hver uge. Jeg snakker om de store opgraderinger. Skiftet fra Windows 7 til Windows 10 for eksempel.

Selvom de nye versioner af Windows ikke kommer hvert år, så kommer de alligevel med kort nok mellemrum til, at mange virksomheder ikke kan nå at få opgraderet, inden der er noget endnu nyere på markedet. Erfaring siger mig, at der i skrivende stund – maj 2016 – stadig kører maskiner ude i de danske virksomheder, hvor startskærmen siger Windows XP eller Windows Server 2000. Jeg kan allerede nu sige, at hvis det er tilfældet, så bør du opgradere så hurtigt som muligt.

 

Opgradér Windows inden det er for sent

De hårde kolde fakta er, at dit operativsystem, bliver for gammel. Det betyder, at Microsoft holder op med at opdatere på det. Når det sker, bør du allerede have opgraderet til en nyere version af Windows. Faktisk bør du hele tiden være på den nyeste version eller i hvert fald som minimum den næstnyeste version. Hvis du er 3 eller 4 versioner bagud, så er du potentielt set i problemer.

Det sker desværre af og til, at virksomheder skal bruge noget specielt software til at styre et måleapparat eller en produktionsmaskine. Softwaren til dette formål er ikke blevet opdateret i mange år og kan derfor kun køre på Windows XP for eksempel. Dette sker desværre oftere end man skulle tro. Nogle gange er firmaet bag gået konkurs for mange år siden. Andre gange har firmaet bag bare ikke fulgt med tiden. Dermed er eneste mulighed måske at købe en helt ny produktionsmaskine til flere hundrede tusinde kroner… eller mere. Den slags udfordringer komplicerer naturligvis dit opgraderingsprojekt i forhold til Windows. Du bør derfor så vidt muligt holde lidt øje med dine leverandører af maskiner og udstyr, og forsøge at sikre dig, at de følger med tiden. Det skal ikke være dem, der holder dit firma tilbage, vel?

 

Skal jeg opgradere Windows på min PC?

Herunder kan du se en liste med de forskellige version af Windows til din PC. Jeg har ikke skelnet så nøje imellem 32 eller 64 bit versionerne, for det ændrer ikke noget i det store billede. Du får også min hurtige tommelfinger-regel-anbefaling af, om du bør opgradere eller ej.

 

Windows 98

Udgivelsesdato: 30. juni 1998
Ophør af generel support: 30. juni 2002
Ophør af forlænget support: 11. juli 2006
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows 98 SE (Second Edition)

Udgivelsesdato: 30. juni 1999
Ophør af generel support: 30. juni 2002
Ophør af forlænget support: 11. juli 2006
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows 2000 Professional

Udgivelsesdato: 31. marts 2000
Ophør af generel support: 30. juni 2005
Ophør af forlænget support: 13. juli 2010
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows XP Professional x86 & x64

Udgivelsesdato: 31. december 2001 (x86), 24. april 2005 (x64)
Ophør af generel support: 14. april 2009
Ophør af forlænget support: 8. april 2014
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows Vista Business

Udgivelsesdato: 25. januar 2007
Ophør af generel support: 10. april 2012
Ophør af forlænget support: 11. april 2017
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows 7 Professional

Udgivelsesdato: 22. oktober 2009
Ophør af generel support: 13. januar 2015
Ophør af forlænget support: 14. januar 2020
Prokumo anbefaler at du opgraderer til Windows 10 så snart det er muligt for dig.

Windows 8 Pro

Udgivelsesdato: 26. oktober 2012
Ophør af generel support: 10. april 2012
Ophør af forlænget support: 11. april 2017
Prokumo anbefaler at du opgraderer til Windows 10 så snart det er muligt for dig.

Windows 8.1 Pro

Udgivelsesdato: 18. oktober 2013
Ophør af generel support: 9. januar 2018
Ophør af forlænget support: 10. januar 2023
Prokumo anbefaler at du opgraderer til Windows 10 så snart det er muligt for dig.

Windows 10 Pro

Udgivelsesdato: 29. juli 2015
Ophør af generel support: 13. oktober 2020
Ophør af forlænget support: 14. oktober 2025
Prokumo anbefaler at tage det helt roligt. Opgradering er hverken nødvendig eller muligt da du kører den nyeste version af Windows på din PC.

 

Skal jeg opgradere Windows på min server?

For serverversionerne gælder der mere indviklede regler. For at gøre det mere overskueligt har jeg kun medtaget de mest relevante versioner af Windows Server og de dertilhørende datoer. Som ovenfor har jeg også givet min hurtige anbefaling af, om du bør opgradere.

 

Windows NT Server 4.0

Udgivelsesdato: 29. juli 1996
Ophør af generel support: 31. december 2002
Ophør af forlænget support: 31. december 2004
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows 2000 Server

Udgivelsesdato: 31. marts 2000
Ophør af generel support: 30. juni 2005
Ophør af forlænget support: 13. juli 2010
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows Server 2003 x86 & x64

Udgivelsesdato: 28. maj 2003 (x86), 28. maj 2005 (x64)
Ophør af generel support: 13. juli 2010
Ophør af forlænget support: 14. juli 2015
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows Server 2003 R2

Udgivelsesdato: 5. marts 2006
Ophør af generel support: 13. juli 2010
Ophør af forlænget support: 14. juli 2015
Prokumo anbefaler at opgradere med det samme.

Windows Server 2008

Udgivelsesdato: 6. maj 2008
Ophør af generel support: 13. januar 2015
Ophør af forlænget support: 14. januar 2020
Prokumo anbefaler at du begynder at overveje opgradering.

Windows Server 2008 R2

Udgivelsesdato: 22. oktober 2009
Ophør af generel support: 13. januar 2015
Ophør af forlænget support: 14. januar 2020
Prokumo anbefaler at du begynder at overveje opgradering.

Windows Server 2012

Udgivelsesdato: 30. oktober 2012
Ophør af generel support: 9. januar 2018
Ophør af forlænget support: 10. januar 2023
Prokumo anbefaler at tage det helt roligt. Opgradering er ikke nødvendig.

Windows Server 2012 R2

Udgivelsesdato: 25. november 2013
Ophør af generel support: 9. januar 2018
Ophør af forlænget support: 10. januar 2023
Prokumo anbefaler at tage det helt roligt. Opgradering er ikke nødvendig.

Windows Server 2016

Udgivelsesdato: 12. oktober 2016
Ophør af generel support: 11. januar 2022
Ophør af forlænget support: 11. januar 2027
Prokumo anbefaler at tage det helt roligt. Du kører den nyeste version af Windows Server.

 

Afsluttende bemærkninger

Hvorfor er der ikke nogen Small Business Server produkter på listen?
Det skyldes at ophøret af support på Small Business Server afhænger af præcis hvilke komponenter der er installeret på serveren. Man kan derfor ikke sige noget generelt om, hvornår et givent produkt i Small Business familien udløber.

Jeg håber du nu har et bedre overblik over om du skal i gang med at opgradere Windows i din virksomhed. Hvis ikke, så spørg endelig i kommentarfeltet herunder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>