Dette indlæg handler om SyncToy. Et lille program, der er rigtig fint til at tage backup med. Intern backup altså.
For lad mig bare slå fast med det samme, det er ikke et regulært backup program.
Før du tænker, at det nok koster penge, så kan jeg berolige dig med, at det gør det ikke. Det er faktisk helt og aldeles gratis. Ja, du læste rigtigt. Et program fra Microsoft, der er gratis!
Dybest set, er Synctoy en GUI version af Robocopy. Men hvis du ikke lyster at sidde og tampe for mange command lines ind, så er Synctoy det helt oplagte program.
Hvordan virker SyncToy?
Overordnet set, så starter du med at lave et “job”, som definerer en “venstre side”, og en “højre side”.
Filerne i “venstre side”, og det kan være hele drev, udvalgte mapper eller blot enkelt filer, bliver så synkroniseret over i “højre side”, som er din backup lokation.
Det kan være et filshare på en anden server internt i din virksomhed, eller en NAS boks.
Når du har defineret din venstre og højre side, skal du tage stilling til, hvad der præcis skal ske når Synctoy kører.
Syncronize: Højre og venstre side er altid ens.
Echo: Synkronisering fra venstre mod højre. Det vil sige, at alle ændringer i venstre side, vil afspejles i højre side. Men IKKE omvendt.
Contribute: Nye og omdøbte filer kopieres fra venstre til højre. Men det slettes aldrig.
Programmet kan køres som en scheduled task på din server og kan således udføres præcis når du har lyst til det.
Dette er ikke en komplet og udførlig guide til Synctoy, men blot en appetitvækker.
Synctoy er et super lille program der nemt og bekvendt kan sættes op til at lave en intern backup af en filserver eller lignende. Jeg bruger det flittigt selv og kan klart anbefale det til interne backups af fil shares eller blot enkelte mapper.
Leave a Reply