Du har måske også prøvet at modtage en mail med en vedhæftet fil, der hed winmail.dat og undret dig?
Jeg er selv stødt på den en del gange, og blev til sidst irriteret nok til, at jeg måtte finde ud af hvad der skete, siden jeg modtog disse winmail.dat attachments.
Microsoft RTF format
Den første mulighed kan være, at nogen sender emails fra Outlook/Exchange i Microsofts RTF format.
Det burde der ikke være så mange der gør længere, da det mest almindelige efterhånden er HTML formatet hvad angår mails.
Da andre mailsystemer ikke forstår Microsofts RTF format, så sker der det, at modtageren får en mail i rå text format med en vedhæftet fil døbt winmail.dat
Løsningen er simpel. Stop med at sende mails i RTF format fra dit Outlook/Exchange.
Attachments med danske bogstaver
Nogle webmail systemer kan ikke håndtere attachments, hvis disse attachments har danske bogstaver i deres navn.
Her ville jeg gerne have kunnet give dig noget nærmere information. Desværre har den organisation, hvor jeg med sikkerhed ved problemet har eksisteret, netop opgraderet deres systemer. Dermed er problemet også forsvundet. Det er naturligvis godt for dem, og alle os andre.
Konklussionen er dog den samme. Prøv at omdøbe din attachment til noget der ikke indeholder æ, ø eller å, og se om ikke du så slipper for den “frygtede” winmail.dat fil.
Hvis du kender til andre mulige situationer hvor winmail.dat dukker op, så skriv en kommentar herunder.
Leave a Reply