Software as a service (SaaS) er et af de mest grundlæggende begreber du skal have styr på, når du kaster dig ud i dit cloud eventyr. Sammen med begrebet Platform as a Service (PaaS) og Infrastructure as a Service (IaaS).
Med Software as a Service er du gået all-in. Ikke sådan at forstå at du bare har smidt alt ukritisk ud i skyen. Men med en SaaS løsning køber du et færdigt produkt ude i skyen, hvor alt det bagvedliggende er overladt til din leverandør.
Software as a Service – i praksis
Et helt konkret eksempel på Software as a Service er: Dinero
Dinero er et online regnskabsprogram til mindre virksomheder. Det eneste du som bruger skal gøre er, at logge ind i deres webportal og bruge programmet. Der er ikke noget der skal installeres på din PC eller Mac. Du har intet bøvl med at opdatere til en ny version af Dinero, for det gør de for dig. Du skal ikke bekymre dig om hvorvidt de bagvedliggende servere skal opdateres eller udskiftes. Du har købt adgang til programmet, du logger ind og bruger det.
Easy peacy – Japaneacy 😊
Andre kendte eksempler er Mailchimp, Netflix, Googles web apps, og Microsft 365.
Fordele ved SaaS
Der er mange fordele med en Software as a Service løsning. Nogle af dem er:
- Ubekymret vedligeholdelse: Som allerede nævnt så behøver du ikke længere at bekymre dig om opdateringer, sikkerhedsrettelser eller driftsrelaterede problemer. Alt dette håndteres af softwareleverandøren i skyen, hvilket frigør tid og ressourcer til andre forretningskritiske opgaver.
- Fleksibilitet og skalerbarhed: SaaS applikationer kan nemt skaleres op eller ned i henhold til dine behov. Det betyder i praksis, at du kan tilpasse dit brug af softwaren i forhold til ændringer i arbejdsbelastning eller brugerbehov uden at skulle foretage store investeringer i infrastruktur.
- Global tilgængelighed: Software as a Service applikationer er tilgængelige overalt med en internetforbindelse. Det gør det muligt for medarbejdere at få adgang til værktøjer og data, uanset hvor de befinder sig, hvilket kan øge produktiviteten og samarbejdet på tværs af geografiske placeringer.
- Opdateringer i realtid: Med Azure SaaS får virksomheder adgang til de nyeste funktioner og opdateringer, så snart de er tilgængelige fra leverandøren. Dette eliminerer behovet for manuelle opdateringer og sikrer, at virksomheden altid kører med den mest opdaterede version af softwaren.
- Omkostningseffektivitet: Azure SaaS følger en abonnementsmodel, hvor virksomheder betaler en månedlig eller årlig abonnementsafgift baseret på deres brug af softwaren. Dette eliminerer behovet for store kapitaludgifter upfront og giver virksomheder mulighed for at budgettere mere nøjagtigt for deres softwareomkostninger.
Hvad er der galt med SaaS?
Den åbenlyse “down side” ved en SaaS løsning er naturligvis, at du skal have internet for at bruge den. Men helt ærlig, hvor stort er det problem egentlig lige, når det kommer til stykket?
Derudover kan der være begrænsede muligheder for tilpasninger. Og ud af den tangent også begrænsede muligheder for integrationer til andre systemer. Disse forhindringer kan være en stopklods hvis du har nogle specifikke krav til netop tilpasninger og integrationer.
Hvad nu hvis du vil skifte til en helt anden løsning på et tidspunkt? Hvor nemt kan du så få din eksisterende data med ud og over i et nyt system? Du kan ende med at blive “låst” med en SaaS løsning, hvor du med en on-prem løsning altig ville have fuld adgang til dine data.
Med den viden in mente kan du surfe over til Microsoft og få styr på hvad der er SaaS, og hvad der ikke er. Som altid, Husk: Der kommer spørgsmål i det her til eksamen 😉
NB: Jeg yder ikke support på specifikke problemstillinger i kommentarerne her på bloggen.