Beslutningen er taget, og din virksomhed skal igennem en Office 365 migrering. Eller sagt på dansk: I skal have flytte ud i Office 365.
Uden tvivl en god beslutning for dig og din virksomhed. Nu skal selve migreringen bare lige udføres, så er alt i den skønneste orden.
Uanset om I får nogen til at hjælpe jer med at komme ud i Office 365, eller I gør det selv, så vil I erfare, at det langt fra er “bare lige…”
Tiden og omkostningerne forbundet med en flytte til Office 365 er stort set altid undervurderet. Nogen overser det faktisk fuldstændigt. Derfor kommer det bag på mange, at de ikke bare kommer ud i Office 365 i løbet af en halv time.
At købe en ny løsning som Office 365 er lidt som at købe et nyt hus. Fra ejendomsmægleren overdrager dig nøglerne til dit nye hus og indtil du har flyttet alle dine ting, er der et pænt stykke vej.
Office 365 migrering – Hvilke overvejelser bør I gøre jer?
Migreringen til Office 365 behøver ikke være specielt kompliceret, men før der kan flyttes noget som helst, er der nogle ting der skal være på plads. Til gengæld tager det ofte meget længere tid end forventet at flytte, da der kan være tale om meget data, der aldrig flyttes så hurtigt som man havde håbet på det ville.
Der vil også være et behov for support efter migreringen, for der er altid noget, som først bliver opdaget en uge efter. Altid! Uanset hvor godt forberedt I er, så er der altid lige en medarbejder, der ikke er til stede på dagen. Og ingen har tænkt over den der mailkonto, som kun bruges én gang hvert halve år til et meget specifikt formål. Det skal der naturligvis samles op på og tages hånd om.
Før en Office 365 migrering bør der som minimum ses på:
- Adgang til DNS administration.
- Oprettelse af alle brugere og emails i Office 365.
- Oprettelse af delte postkasser.
- Oprettelse af aliaser hvis der er sådan nogle.
- Rettigheder på delte postkasser og kalendere.
- Distributionslister hvis I kommer fra Exchange.
Migreringen vil blandt andet omfatte:
- Flytning af MX records og eventuelle andre DNS records.
- Flytning af alle brugernes emails.
- Omkonfiguration eller installation af ny Outlook til brugerne.
- Flytning eller opbevaring af mailarkiver.
Efter migreringen bør der ses på:
- Omkonfigurering af mobile enheder til Office 365.
- Opsætning af email signatur hos brugerne.
Der er mange ting der skal tages vare på, og så har jeg endda kun kigget på at flytte emails ud i Office 365. Der kan være endnu mere, hvis der også er filer (det er der ofte), eller hvis I har noget Sharepoint I bruger til intern information. Det ses dog ikke særlig ofte i mindre virksomheder.
Licenser – hvad med dem?
Den rette version af Office 365 kan afhænge af, om I har købt og betalt for Office licenser i forvejen. Er der for eksempel fulgt licenser til Office med til de maskiner I bruger i dag, så kan det måske betale sig at vente lidt med at købe og betale for nye licenser gennem Office 365.
I kan også med fordel overveje, om det er alle brugere i jeres virksomhed, der har behov for den fulde Office pakke på deres PC. Nogen kan måske nøjes med online versionerne. Så kan der være en fordel i at blande licenserne og kun købe de fulde pakker til dem, der arbejder meget i Word og Excel.
Har I for nyligt investeret i et nyt Exchange miljø som kører fint, så er der ingen grund til at investere i Office 365 endnu. Det skal i den forbindelse siges, at det ikke er særlig tit, at mindre virksomheder investerer i nyt Exchange miljø. Det giver ikke mening i dag. Så det er langt mere sandsynligt, at I har et gammelt Exchange miljø, som det i så fald giver god mening at få nedlagt til fordel for en langt smidigere løsning med Office 365.
Afsluttende bemærkninger
Der er med andre ord mange ting at overveje i forbindelse med en Office 365 migrering. Det er aldrig “bare lige”. Denne liste med overvejelser er langt fra fyldestgørende. Det er bevidst, da der ikke er to migreringer der er ens. Der er naturligvis mange ligheder når forskellige firmaer skal flyttes til Office 365, men i den sidste ende, så afhænger jeres migrering af præcis, hvad I har i dag.
Så konklusionen er: Det er aldrig “bare lige”! Alle migreringer er en individuel proces for hver virksomhed. Hvor lang tid det vil tage for jer er umulig at sige på forhånd. Men et godt gæt er: Længere tid end I tror.
Hvis du stadig er i tvivl om I overhovedet skal kaste jeg ud i en Office 365 migrering, så du læse mit lidt ældre indlæg omkring fordelene ved netop Office 365 her på bloggen.