Okay, så I har valgt online backup…
Det er også en rigtig god idé. Det er vigtigt altid at have en backup “ude af huset”.
Men har I tænkt nærmere over det, eller har I bare smidt alle data ud i skyen i én stor pærevælling?
Når jeg skriver skyen, så betyder det ikke nødvendigvis i Azure. Det kunne også være i et andet datacenter, eller for den sags skyld, til et server I har stående på et af jeres andre kontorer.
Med online backup er det vel lige meget?
Det kommer meget an på, hvor meget data I har, og ikke mindst, hvor hurtig en internetforbindelse I har.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at online backup er det helt rigtige at gøre. Men jeres online backup bør ikke være den primære backup. Ene og alene fordi det vil tage langt mere tid end I tror, at restore alt data over jeres internet linje.
Så det er en god idé lige at overveje jeres backup setup en ekstra gang.
MB, GB, terabyte eller er det Mbit?
Mange undervurderer hvor meget data de rent faktisk tager backup af, eller også overvurderer de, hvor hurtigt data kan restores. Husk også, at der går 1024 megabyte på én gigabyte, og at din internetforbindelse er opgivet i Mbit/s, altså megabit pr. sekund, og ikke megabytes pr. sekund. Og som bekendt går der 8 bit på én byte.
Men fortvivl ikke. Prokumos online backup beregner giver jer et overblik over, hvor hurtigt I kan have alle jeres data hjemme igen, skulle det utænkelige ske.
Nedenfor kan I se, at hvis I har 1500GB data som I skal restore over en 100Mbit internetlinje, så vil det tage ca. 34 timer. Eller omregnet godt halvanden dag at få alle data hjem.
Prøv selv at indtaste nogle andre tal og se hvordan det ser ud for dig:
Ovenstående udregning forudsætter perfekte betingelser for restore af data. Det er der desværre aldrig nogen der har. Derfor skal I regne med, at det kommer til at tage dig endnu længere tid at restore data fra jeres online backup, end beregneren giver udtryk for.
Det skyldes forskellige parametre, som er unikke for lige netop jer, såsom:
- Din præcise internethastighed, og ikke bare den hastighed I betaler for.
- Hvor godt kan I udnytte jeres internetforbindelse?
- Hvor hurtigt kan jeres online backup sende data til jer?
Hvis I ønsker hjælp til at få et overblik over jeres online backup og måske få lidt struktur på det, så kontakt mig allerede i dag, så kigger vi på det i fællesskab.