Hvor meget RAM har din PC egentlig brug for?
Hvor meget RAM, eller Random Access Memory, din computer skal bruge afhænger meget af, hvad du skal bruge maskinen til. Generelt gælder der, at jo mere RAM du har, jo flere ting kan du have gang i på samme tid.
Skal du bruge maskinen til gaming, så kræver det en god portion RAM. Videoredigering kræver typisk rigtig meget RAM. Skal du bare surfe lidt på nettet og skrive Word dokumenter, så kan du typisk nøjes med mindre RAM. Hvor meget RAM du præcis skal bruge afhænger af dit behov.
Meget RAM er ikke en magisk løsning, der automatisk gør din computer lynhurtig. Men meget RAM gør, at det bliver sværere at tvinge din computer i knæ. Det har i høj grad sin berettigelse, da de fleste af os typisk har adskillige programmer kørende samtidig.
Mere RAM kan også nemt være det der skal til, når din aldrende computer begynder at blive sløv. Du kan læse min guide til en hurtigere PC her, hvis du står med en gammel PC, som du gerne vil have lidt fart på igen.
OK, så hvor meget RAM skal jeg putte i en ny maskine?
Det kommer som sagt an på, hvad du skal bruge maskinen til. Så her følger nogle typisk eksempler:
Video og fotoredigering: 16GB som minimum og gerne 32GB.
Det kan godt være, at du kan nøjes med 8GB hvis du kun arbejder med billeder, men det vil være dumt at nøjes. Du bliver træt af det i længden.
Gaming: 16GB eller mere.
Ja, i skrivende stund anbefaler de nyeste spil som minimum 8GB RAM. Men hvem spiller seriøst på minimumsindstillingerne?
Det er også klart, at skal du for alvor spille computerspil, så kræver det også et seriøst grafikkort. Men det er en helt anden snak. Du slipper ikke udenom at skulle have godt med RAM også.
Kontorarbejde: 8GB som minimum.
Mange – især billige studie og kontor PC’ere kommer med 4GB som standard. Det kan man godt leve med i meget kort tid, men du bliver træt af det. Derfor vil jeg i år 2017 aldrig anbefale en PC, der har mindre en 8GB RAM.
Generelt kører jeg efter mantraet: Du kan aldrig få for meget RAM. Aldrig!
Hvis der er en ting der er sikkert, så er det, at alting kræver mere og mere processorkraft, RAM, plads på harddisken og større skærme. Altid mere, højere, vildere, hurtigere. Så du kan også være sikker på, at hvis du køber en ny computer, hvor du har sparet på RAM, så kommer du til at fortryde det inden længe. Så vær ikke nærig med det.
Hvordan tjekker jeg min RAM konfiguration?
Jeg vil anbefale at du downloader et lille program, der hedder CPU-Z. CPU-Z er et gratis og helt ufarligt værktøj, der kan fortælle dig alt muligt om din processor, dit bundkort og ikke mindst, din RAM konfiguration. Du kan downloade CPU-Z her.
Når du har downloaded programmet installerer du det og kører det.
CPU-Z vil nu give dig alle mulige informationer om din maskine. Hvilken processor har du og hvor hurtig er den? Hvilket bundkort har du og hvem har lavet det?
Nu er det RAM vi er interesseret i, så vi skal kigge på fanebladet “SPD” i toppen.
Her kan du se, at der i “Slot #1”, eller sokkel nummer 1, sidder et 8GB RAM modul fra Kingston. Modulet er af typen PC3-12800 (800Mhz).
Du kan også se, at bundkortet har 4 RAM sokler. I mit tilfælde sidder der et 8GB RAM modul i alle fire sokler, men havde der nu været en ledig sokkel, så ville CPU-Z med det samme afsløre det for mig.
CPU-Z kan altså hurtigt fortælle dig hvor meget RAM du har installeret. Du kan også hurtigt finde ud af, om din maskine kan udvides med mere RAM, og du kan endda se, hvilken type af RAM du skal gå ud og købe.
CPU-Z er et rigtig fint værktøj til at finde ud af, om din laptop kan opgraderes med mere RAM.
Det er forholdsvis let at åbne en stationær desktop PC og fysisk se, om der er ledige RAM sokler i den. Det er typisk mere bøvlet at gøre det samme med en laptop. Så før du går i krig med skruetrækkeren, så prøv lige at køre CPU-Z først.
PS. Ja, Windows selv kan også hurtigt under System fortælle dig hvor meget RAM du har installeret. Men ikke hvilken type og/eller om der er plads til mere.
PPS. Jamen 32-bit Windows kan kun håndtere 3GB RAM. Hvad gør jeg så?
Køber en ny computer med et 64-bit Windows på naturligvis 😉
hej. jeg har en macbook air fra late 2010, 1.4 GHZ og 2 GB ram. Ja ja grin i bare. Den har jeg altid været rigtig glad for. Super hurtig i opstart og ved åbning af et program. MEN, så har apple jo opgraderet deres styresystem af flere omgange, som også skulle gøre den hurtigere, men det er min ikke blevet. Jeg bruger min computer til at høre musik på, sende email, internet når jeg har en internet forbindelse,skrive breve. Andet bruger jeg den ikke til. Men nu er den altså blevet så langsom i opstart men også ved åbning af et program at jeg er ved at få et flip. HeheJeg har kun Itunes kørende samtidig med at jeg skriver f.eks. Ikke andet. Hurtighed er det vigtigste for mig. Det jeg ikke rigtig kan finde ud af hvad der er det bedste for mig at få på længere sigt. Gider ikke at skifte bærbar ud hver 4 år, når jeg skal have en ny APPLE. ; – ). Er det vigtigere med den hurtigste processor eller er det vigtigere med mere ram på en lidt lavere Processor ? Tak. Håber et klogt hoved kan hjælpe med det.
Hej Angelina,
Tak for dit spørgsmål. 🙂
Hvis det er den “bare” skal starte hurtigt op og starte programmer hurtigt, så er RAM vigtigere end processor. Men der er så en tredje ting, der også er ekstremt vigtigt, nemlig en hurtig harddisk. Det er derfra den maskinen skal læse data før programmerne kan åbnes. Er diske langsom, så er det ligegyldigt hvor hurtig en processor eller hvor meget RAM du har.
Nye computere kommer i dag meget ofte med SSD diske i stedet for gammeldags harddiske. Fordelen ved dem er, at de er lynhurtige. Så når du nu skal ud og kigge efter en ny Mac – for det skal du når den du har er 8 år gammel – så kig efter SSD disk og så meget RAM som muligt. Så får du et monster af en maskine sammenlignet med den du har 🙂
Hej. Jeg vil købe en computer til skole brug, men ved ikke helt om det er bedst at have mere RAM eller at have en hurtigere processer.
Hej Sara,
Tak for dit spørgsmål 🙂
Hvis det “bare” er almindelig skole og du ikke skal bruge nogle special programmer – for eksempel AutoCad, 3D Studio Max eller sådan noget som bruges på videregående uddannelser, så kør på med masser af RAM 🙂
Hej, ville spørge om der er nogen krav for at kunne få 16 Gb ram, Altså skal man have et bestemt grafikkort eller processor. Mit Grafikkort er Nvidia 1050, Processor Intel(R) i5-7600K CPU, 3.79 GHz. Svar Gerne!
Hej Yasin,
Tak for dit spørgsmål. 🙂
Det der er afgørende for hvor meget RAM du kan få i din maskine er dit bundkort.
Hvis der er tale om en laptop, så kan du sikkert finde modellen på producenten hjemmeside og se hvor meget RAM den maksimalt kan trække. Hvis det er i en stationær PC kan du slå bundkortet op og se hvad det kan trække. 🙂
Tænker på 24gb ram er det nok til nyeste spil i dag
Hej, Vi skal købe en gaming computer til vores søn – skal vi købe 8 GB RAM eller 16 GB Ram
Hej Linda
Tak for dit spørgsmål.
16GB – helt klart! 😊
Hey Jan
Min computer er desværre for nyligt ødelagt og skal bruge en ny inden de sidste eksamener i 3.g.
Jeg har kigget lidt på nettet, men er i tvivl hvad der skal prioriteres mest.
Computeren skal kunne have flere programmer åbne på samme tid. Bl.a. Google Docs, Maple, Word, Geogebra, Overleaf og sådanne programmer til skolearbejde.
Er 2 kerner nok, hvis processoren er god og den har 8gb ram?
Og vil du anbefale 256gb eller 512gb plads på pc’en?
Mvh Walter
Hej Walter
Tak for dit spørgsmål.
Antallet af kerner i CPU’en bliver ikke afgørende, men jeg ville til gengæld gå efter 16GB RAM i dag.
Hvor stor en disk du skal vælge afhænger udelukkende af hvor meget data du har. Det giver ikke noget på performance at du har en større disk 🙂
Hejsa
Min Macbook Air 256gb + 8 gb ram, er ved at være fyldt. Kun ca. 15 gb tilbage, og der er renset i bund. Min CleanMyMac melder at jeg rammer de 8gb, og mærker selv den er blevet langsommere, sløvere i optrækket.
Er blevet forelsket i den nye Air med M1, som virkelig ser lovende ud. Skal op i 512 gb, men er i tvivl om 8 gb er nok. Jeg benytter Ableton Live 10 (ind imellem), Serato DJ Pro (ind imellem) men ikke dagligt.
Er desuden ved at starte min hjemmeside op, Den er ret tom lige nu, men skal kunne bære ene del.
Er IKKE bruger af iMovie eller andre af lignende”tunge” programmer. Bør jeg ligge de 1600 kr ekstra i 16 gb RAM? Er i tvivl selv.
Håber I kan hjælpe